Overvejelser og råd til dit drivhus

Mange boligejere ønsker at have et sted til at dyrke grøntsager og planter året rundt. Men ofte er det ikke tilstrækkeligt med udestuen, altanen eller jordbærbedet. Skal man have en permanent og effektiv løsning på dette problem, så bør man bygge et drivhus, idet man her netop kan passe og pleje sine grønne fingre året rundt. Men man skal ikke blot købe det første og bedste drivhus, som du ser i byggemarkedet. Du skal nemlig først afgøre, hvor stort familiens behov er. Vælg et drivhus i den størrelse, som passer til huset og haven, og som er tilstrækkeligt til at I kan dyrke jeres yndlingsplanter. Man bør placere sit drivhus i haven, hvor der er mest sol og ikke under store, skyggegivende træer. Under mindre skyggegivende træer kan du udnytte den lette skygge, så du måske bliver fri for at skygge drivhuset med gardiner eller male vinduerne. Temperaturen er jo altafgørende for dine planter, så du opnår de bedste resultater i et drivhus ved en temperatur variation mellem dagtemperatur på 25 og nattemperatur på 15 grader. Derfor kræver visse drivhuse en separat opvarmning, hvis man skal dyrke sarte planter som f.eks. agurker.

Gode råd til dit drivhus i haven

Dyrk dine planter i krukker eller plantesække, da du så er fri for at skifte jorden ud i hele drivhuset. Hvis du dyrker dine planter i den samme jord igennem flere år, får du lettere misvækst, og risikoen for angreb af skadedyr og svampe er større. Skadevolderne kan let overvintre i jorden.
Sørg for at der er gode muligheder for ventilation i dit drivhus. Vinduesarealet, som kan åbnes, skal svare til mindst 30 procent af gulvarealet.
I et uopvarmet drivhus skal du ikke plante agurker før omkring 15. juni, idet nattemperaturen ellers bliver for lav. Overdækning med plastik i kolde perioder kan hæve temperaturen nogle grader om natten.
Husk at kalke taget og nogle af siderne, hvis solen bliver for kraftig. Kraftig sol giver ofte skader på bladene på dine planter, da vanddråber på bladene virker som små brændglas.
Giv planterne i dit drivhus flydende gødning gennem et automatisk vandingsanlæg, hvis dette er muligt. Man kan også anvende en vandkande i det blandingsforhold, som der står på gødningen.
Brug så vidt muligt opsamlet regnvand, når du skal gøde jorden.
Er du en inkarneret og professionel drivhusdyrker, så bør du anvende forskellige former for automatik som automatiske vinduesåbnere og automatisk vanding. Hvis du installerer sådanne smarte faciliteter, så er det meget nemmere at rejse væk i en periode, så man stadig kan komme hjem til nogle planter, som trives i drivhuset.

Er du den eksperimenterende type bør du forresten læse dne her spændende artikel om at dyrke sukker i dit drivhus.

Billede: Drew’s Photo Shoots

About inosadm