Sådan pifter du din stue op
De fleste kender sikkert til følelsen af, at der pludselig bare skal ske noget andet i stuen. Det er et centralt rum, hvor familien ofte samles, og derfor kan det nemt blive kedeligt, hvis du ser på det samme igen og igen.
Men hvad kan du ændre på i stuen? Hvad har en stor effekt, men uden det koster en bondegård at skifte ud? Læs med her, hvor vi giver dig et par tips og tricks.
Sofabordet har stor betydning
Du har måske ikke tænkt over det før, men sofaborde har afgørende betydning for, hvordan din stue tager sig ud. Hvis du gerne vil skabe forandring, er det derfor et godt sted at starte med sofabordene.
Du kan både sætte flere små borde sammen eller have ét stort sofabord med for eksempel en glas eller laminatoverflade – der er masser af muligheder. Du kan derfor med garanti også finde et sofabord, der passer perfekt ind i din stue, og som vil skabe masser af forandring.
Skal der nye lamper op?
Lys er noget, der altid har en positiv effekt. Det vil derfor give meget til din stue, hvis du skifter nogle af de eksisterende lamper ud, eller hvis du sætter nogle flere lamper ind i rummet.
Mangler der måske en bordlampe ovre på skænken? Skal der en ny lampe op hen over spisebordet? Eller er det derimod på tide, at der kommer en læselampe hen til lænestolen? Kig dig omkring. Du vil helt sikkert erfare, at lidt mere lys vil klæde din stue.
Skift dine nipsting ud
Noget, der i den grad skaber en stue, er de nipsting, der er placeret rundt omkring. Hvis du derfor gerne vil lave om i din stue for små penge, så start med at skifte ud i nipstingene.
Sæt nogle andre lysestager ind, find nogle andre puder til sofaen, eller dekorér med andre vaser. Du behøver ikke at smide dine nipsting ud, du kan bare sætte dem i skabet. Hvem ved, det kan jo være, du får brug for de fine ting igen snart?