Er dit hjem klar til overnattende gæster?
Det er altid skønt at få besøg af familie og venner. Hvis det er gæster, der kommer på besøg langvejs fra, kan det sommetider blive nødvendigt at tilbyde dem en overnatning. Men er der taget højde for overnattende gæster i indretningen af dit hjem? Har du tingene klar, hvis der kommer gæster, som har brug for et sted at sove?
Bare rolig, du får her et par idéer til, hvad du kan gøre, hvis du ikke vil overraskes af overnattende gæster.
Tilbyd en sovesofa
Hvis du har et gæsteværelse, er det perfekt at have en seng stående her, hvor dine gæster kan overnatte. Desværre er det ikke nemt at gøre brug af sådan et rum i det daglige. Sengen vil derfor bare stå og fylde – og det vil være en skam. I stedet for at have en seng stående til dine gæster, kan du vælge at placere en sovesofa i rummet.
Dine gæster vil sove ganske glimrende på den, når de er på besøg. Den tager heller ingen tid at slå hverken ud eller ind. Sovesofaen har samtidig den fordel, at rummet kan blive bedre udnyttet på de tidspunkter, hvor der ikke er overnattende gæster.
Brug sovesofaen til at skabe en ekstra lille stue, hvor der er plads til hyggelæsning med en god bog, eller hvor du eller andre kan tage sig en middagslur, hvis der er for meget støj inde i stuen. Der er mange fordele ved at have en sovesofa i hjemmet.
Hav ekstra sengelinned klar
Hvis der pludselig er et hold venner, som melder deres ankomst, er det både tidskrævende og omstændigt at skulle ud og investere i et ekstra lagen eller andet, før at sovesofaen kan blive gjort klar. Det bedste er derfor, hvis du i skabet derhjemme har ekstra sengelinned liggende klar.
Hvis pengepungen ikke taler for at købe nyt, som bare skal ligge inde i skabet, så tænk praktisk, næste gang du skifter din pude og dyne ud inde i dit eget soveværelse. Vent lidt, før du smider det ud, for det kan jo være, at det kan bruges inde i gæsteværelset i stedet.
Forbered dig inden gæsterne
Når de overnattende gæster er på vej, og du stort set har alt klar til dem, så er det på tide at vise dig som en ekstra god vært. Sving derfor støvsugeren, kør en klud over alle overflader og puds spejlene.
Når dit hjem fremstår rent og pænt, er det ekstra indbydende for dine gæster. Du må også
gerne lægge håndklæderne, som dine gæster kan bruge, frem på sengen. Hvis du
samtidig har planlagt en lækker morgenmad, som I sammen skal nyde den næste
dag, vil dine gæster uden tvivl elske at komme på besøg hos dig igen inden
længe.