Hvis du er bilejer, ved du, at en bil kan kræve meget tid og pleje. Den kan være dyr i drift, og den kan kræve meget tid, når den skal til eftersyn med mere.

Heldigvis kan du også nemt komme de mange udgifter i forkøbet, hvis du sørger for at pleje din bil godt i løbet af hele året. Vi tager her et kig på, hvad du kan gøre, hvis du ønsker at have en høj levetid på dit firehjulede køretøj.

Står din bil i læ?

Det er ikke kun vi mennesker, som ikke bryder sig om at være ude i sne, kulde, regn og frost – ja, generelt hårdt vejr gennem længere tid. Det gør din bil altså heller ikke. Din bil har bedst at komme i tørvejr i en carport, hvor den kan stå i læ for det værste rusk og regn.

Hvis du har mulighed for det, så parker din bil under carportens tag hver eneste dag. Det vil beskytte den, så den i længere tid fremstår flot og velplejet. Og hvem ved? Måske kan du endda spare lidt tid og kræfter på bilvasken, fordi den ikke udsættes for lige så meget sne og regn. 

Sommer- og vinterdæk er vigtige

Du har helt sikkert mere end ét par sko stående ude i entréen. Alt efter om det er sommer eller vinter, skifter vi mellem vores fodtøj – og det skal din bil også.

Din bil har bedst af at køre på henholdsvis sommer- og vinterdæk. Hver sæson kræver nemlig noget bestemt af dækkene på din bil, og det er du nødt til at tage højde for. Selvom det måske er lidt omstændigt, og det kan tage plads i garagen at have fire vinterdæk opbevaret om sommeren, så betaler det i sig i længden at skifte alt efter årstiden. Det er tilmed også det mest sikre, når hele familien er ude at køre!

Find støvsugeren frem

Det er måske ikke det, der er mest spændende at bruge en lørdag eftermiddag på. Vi kan dog ikke komme udenom, at det er nødvendigt at finde klud, sæbevand og støvsuger frem, hvis du gerne vil have en velholdt og flot bil både indeni og udenpå.

Har du en ren og pæn bil, indbyder det automatisk til, at du passer bedre på den – og det kommer til at betale sig for dig på længere sigt.