Er du en af dem, som elsker, når der sker noget nyt i hjemmet? Eller er det bare ved at være på tide, at der sker noget forandring hjemme hos dig?

Når huset trænger til en makeover, kan du vælge enten at foretage en stor eller lille forvandling. Du får her i artiklen nogle tips og tricks til, hvordan du i større eller mindre grad kan give dit hjem en forvandling. Der skal ikke nødvendigvis en stor renovering af køkken, badeværelse eller andet til, før det føles som et helt nyt hjem.

Skab en anden facade på dit hus

Hvis der er noget, som kan forvandle dit hus, er det uden tvivl noget som døre og vinduer. Selvom det er noget, som primært forandrer facaden, så vil nye vinduer også give et andet lys indenfor.

Hvis du går med tankerne om nye vinduer, bør du helt bestemt overveje dannebrogsvinduer. Der er her tale om en klassiker inden for vinduer, og det er ikke tilfældigt.

De fine, små ruder giver en helt særlig charme og et unikt udtryk til din bolig. Der er tilmed en masse kombinationsmuligheder af dannebrogsvinduer, og du kan derfor være sikker på, at du sagtens kan finde dannebrogsvinduer, som passer til lige præcis dit hjem.

Lav om i din indretning

En simpel måde, hvorpå du kan give dit hjem et friskt pust, er ved at lave om i din indretning. Hvis ikke pengepungen taler for den store udskiftning af interiøret, så prøv i stedet at tænke kreativt og ud af boksen med det, som du allerede har stående. Der findes nemlig et hav af muligheder med de fine ting, som du allerede har. 

Kunne spisebordet stå et andet sted? Skal sofaen vende anderledes? Eller skal der i stedet nogle nye billeder på væggen eller måske bare flyttes lidt rundt på nogle af nipstingene? Med ganske få midler kan du rent faktisk forvandle dit køkken, soveværelse eller stue fuldstændig, uden at du skal ud at investere i helt nye møbler.

Sving malerpenslen en tur

Hvis der gerne må ske lidt mere, end at der bare bliver rykket rundt på pyntetingene, så kan du overveje at finde malerspanden og penslen frem. Hvad med at male soveværelset i en helt anden, men frisk farve? Eller hvad med måske bare at male én af væggene inde i stuen i en helt ny farve, som skaber masser af kontrast til rummet?

Farver gør en glad, og du vil mærke en helt anden stemning i dit hjem, så snart der sker noget med farverne på væggene. Prøv det, du vil uden tvivl blive vild med det!