Gode råd til krukker i haven
Dette er din guide til at kaste dig ud i et velkendt haveprojekt, nemlig at plante blomster i krukker. Hvordan skal man bære sig ad og hvilken jord er bedst til formålet, er blot et par eksempler på spørgsmål, du får var på nedenfor.
Hvornår skal man plante i krukker?
Hvis planterne kan tåle frost og eventuelt er dyrket i potter, kan du med få undtagelser plante i krukker året rundt. Det er en god idé at plante flere flerårige planter, idet planter, der kan tåle frosten, kommer igen og igen år efter år. Det kan f.eks. være roser, rododendron og hortensia. Dermed sparer du på plantebudgettet.
I slutningen af august kan du lægge forårsløg i krukkerne. Du kan sagtens lægge dem i flere lag, med de største nederst (tulipaner narcisser). I samme periode kan du også plante forårsblomster til næste år.
Hvilken jord skal man have i krukkerne?
I bunden af dine krukker skal du placere et dræn som det allerførste. Her kan det overskydende vand samle sig. Når planterne engang begynder at vokse, kan de sende rødder ned i vandet og udnytte det i tørre perioder.
Almindelig pottejord kan anvendes til de fleste planter, men et lille udsnit af planter har mere specielle krav. Planter du fx rododendron, skal jorden være sur. Det klarer du ved brug af spagnum, også kaldt tørvestrøelse. Vil du derimod dyrke roser i krukker, så bland lergranulat i pottejorden – kan købes i planteskoler.
Billede: Chris_Parfitt