Er du en af de danskere, der ønsker at bruge din have mere, men ikke rigtigt ved, hvordan du skal gøre det? Frygt ej – i denne artikel kommer vi med tre konkrete bud på investeringer, der kan hjælpe dig med at komme i haven.

Anskaf nogle behagelige havemøbler

Havemøbler er en god måde at sørge for at komme mere i haven på. Med nogle behagelige havemøbler har du altid et sted at placere dig, når vejret er til det, og det kan hjælpe dig med at komme ud. Med et godt bord og nogle solide stole kan du både sidde at arbejde, læse, spille, snakke, drikke og spise i din have. Derfor er havemøbler et godt redskab til at få brugt haven mere, når solen skinner.

Invester i en pavillon

En pavillon er et stort skridt og er heller ikke helt billig, selvom den findes i mange størrelser og prisklasser. Til gengæld er en pavillon en investering for livet og kan skabe rigtig meget glæde i haven, samtidig med at den giver liv og personlighed til dit hjem. Du kan f.eks. sidde i pavillonen om aftenen og spille spil eller spise aftensmad. Du kan også tage dine havemøbler med ind i pavillonen, hvis vejret er dårligt, og på den måde kan du bruge haven, selv når det regner. En pavillon er helt klart en overvejelse værd.

Find glæden i planter, blomster og træer

Dette er en billig og sikker løsning til dig, der ønsker at bruge haven mere. Måske er du ikke typen, der går op i blomster eller planter, men så kan et frugttræ måske vække din interesse. Det er billigt, og skulle det ikke være noget for dig alligevel, er det ikke en katastrofe. Glæden ved at plukke sine egne frugter fra haven og spise dem er helt særlig, og mange ser det som et hyggeligt hobbyprojekt. På den måde kan du få udnyttet det potentiale, haven har, uden at det gør rigtig ondt i pengepungen.