Forkæl dig selv og dit hjem med et godt indeklima
Sidder du ofte med dundrende hovedpine, sviende øjne og stor træthed? Så kan den være gal med indeklimaet hjemme hos dig. Det er nemlig nogle af de gener, som et dårligt indeklima kan give. Men hvordan giver du så både dig selv og din bolig bedre betingelser? Det kan du finde ud af her, hvor vi giver dig gode råd til at skabe et bedre indeklima i dit hjem.
Ventilation og udluftning
Et dårligt indeklima mangler ofte frisk, ny luft. Det kan du få med Nilan ventilation, der sørger for at skifte den brugte luft ud med ny. Alternativt kan du selv manuelt lufte grundigt ud i dit hjem.
Udluftning er afgørende for at optimere indeklimaet. Derfor skal du minimum to gange om dagen lufte ud i et interval på 10 minutter ad gangen. Og der skal luftes godt og grundigt ud, så den friske luft når alle hjørner i din bolig. Af den grund kan du ikke nøjes med at lufte ud i et enkelt rum – du skal i stedet åbne døre og vinduer i alle rum, så du får skabt gennemtræk. Kun på den måde får du tilstrækkelig med frisk luft ind. Gør det gerne til en vane at lufte ud morgen og aften, når du står op, og inden du går i seng.
Jævn temperatur i hele boligen
Mange forsøger at spare på varmeregningen ved at holde radiatorer slukket i nogle af boligens rum. Det er ikke bare en dårlig idé, når det gælder indeklimaet, det er faktisk også en dårlig idé, når det kommer til varmeregningen. For selvom du lukker døren til det køligere rum, vil der stadig sive varme ind i rummet. Men når der ikke er varme der, vil de øvrige radiatorer banke løs og arbejde på højtryk for at kompensere for den manglende varme.
Samtidig vil det skabe kondens og fugt, hvis rummene har forskellig temperatur – og det giver et markant dårligere indeklima.
Fugten skal holdes ude
Og netop fugt og kondens skal du så vidt muligt holde ude af din bolig. Derfor skal du også undgå at tørre tøj på et tørrestativ eller radiatorer indendørs. Det er nemlig med til at skabe et fugtigt miljø. Hæng det i stedet på et tøjstativ uden døre, eller tør det i en tørretumbler.
Når du går i bad, er det også vigtigt, at du ikke bader for
åben dør. Dampen fra det varme vand siver ud i resten af boligens rum og skaber
fugt. Sørg derfor for at holde døren lukket til badeværelset, når du bader. Og
husk i øvrigt at lufte grundigt ud – også selvom du har mekanisk udluftning på
badeværelset.